UDTALELSER PSYKOTERAPI

Jeg kontaktede Kirsten. Da jeg efter en skilsmisse var kommet i en situation, som jeg havde svært ved at håndtere.

Jeg havde brug for nogle redskaber, så jeg kunne komme videre med mit nye liv i en positiv og konstruktiv retning.

Med Kirstens dejlige, omsorgsfulde og nærværende personlighed, følte jeg mig hurtigt tilpas, og mærkede hurtigt en gensidig tillid, og behandlingen gik i gang.

Det var en fantastisk oplevelse. Jeg blev med Kirstens professionelle, rolige facon og stemme ført igennem et aktivt forløb, hvor jeg meget hurtig kunne se ideen med behandlingen, og effekten begyndte at virke.

Kirsten er fagligt dygtig, med mange evner, hun er en kompetent og kvalificeret terapeut med store ambitioner.

Derfor vil/kan jeg med glæde varmt anbefale et besøg hos Kirsten

— Tea, pædagog

Vi har verdens skønneste dreng Frederik på nu 12 år og som takket være Kirsten er blevet en glad dreng, med troen på sig selv igen.
Vi kontaktede Kirsten, da vores søn blev mere og mere ked af det, og begyndte at være ukoncentreret og opfarende og rigtig ked af det.
Frederik havde store problemer i skolen med hans daværende klasselærer, og havde til sidst ingen selvværd tilbage, og fra at være en af de bedste i klassen, faldt han nu kun nedad.
 
Vi skal ærligt indrømme, at vi var lidt skeptiske over, at vores søn skulle gå i terapi, og vi følte måske, at vi svigtede som forældre, når vi ikke selv kunne hjælpe vores dreng, men allerede efter den første telefonsamtale med Kirsten, vidste jeg bare, at det var det helt rigtige vi havde valgt. Frederik derimod havde bestemt ikke lyst til at skulle møde Kirsten, og havde lidt svært ved at forstå, hvorfor han skulle være der, men allerede efter et par gange så glædede han sig til at skulle besøge Kirsten.
 
Efter et skoleskifte og samtaler med Kirsten har vi i dag vores dejlige dreng tilbage. Det var hårdt arbejde, men Kirsten var der hele vejen igennem for os og Frederik med sin utrolige søde og hjertevarme måde at være på.

Bettina og Jesper (Forældre til Frederik 12 år)

Kirsten lader mig være i min egen proces, men er tilstede og griber ind på en brugbar måde, i forhold til at det er terapi og ikke bare aflastende tale for mig.

Kirsten er en blid, omsorgsfuld og ikke pressende terapeut. Kirsten har store ambitioner, og er meget velforberedt og det er meget inspirerende og smittende.

Jeg har gået meget til terapi igennem årene, men har aldrig rykket så meget, som nu, hvor jeg går i terapi hos Kirsten på 9. måned.

— Tinna T, 50 år, ergoterapeut

Jeg har gået i terapi hos Kirsten i et års tid.

Kirsten er et utrolig varmt menneske, hvilket tydeligt skinner igennem i hendes terapi. Hun er ikke bange for at give af sig selv i de situationer, hvor det er relevant, hvilket får en/mig til at føle, at man/jeg betyder noget for hende. Hvilket har været vigtigt for mig.

Jeg har i terapien haft stor gavn af, at blive holdt fast i nogle af de ting, der gjorde ondt, og det føler jeg, at vi har haft stor succes med.

Jeg må også sige, at da jeg startede i terapi hos Kirsten, på trods af tidligere at have gået et år i psykoterapi et andet sted, og have gået hos 2 psykologer, så er jeg en meget anden person i dag, end jeg var.

Jeg plejede at føle mig forkert, uden at kunne finde årsagen dertil. Med Kirstens hjælp er det lykkedes mig at finde ind til kernen af problemet, og finde en forklaring på, hvorfor jeg er, som jeg er, hvilket gør det meget nemmere for mig, at føle og reagere til mit eget bedste i givende situationer.

Det har givet mig en utrolig ro og balance, at vide at det ikke er mig, der er noget galt med, når jeg føler som jeg føler.

— Gry G, 37 år, maler

Hvis jeg på mit arbejde registrerer, at nu render jeg hovedet mod en mur gang på gang, så er det tid for mig til at kontakte Kirsten i Aktiv Terapi.  Når jeg læner mig tilbage i hendes stol, ved jeg af erfaring at her kan alting ske, men at det er umuligt at forudse. Jeg må give slip og satse på at Kirstens intuition fører mig hen et sted, hvor jeg bliver klogere på, hvad det er der skaber de umulige situationer på mit arbejde. Hvad kommer fra mig og hvad kommer fra omgivelserne og hvad kan jeg stille op for at løse knuderne.

Uanset hvad der sker i de timer, hvor vi samarbejder om at rede trådene ud, så kommer jeg altid lettere derfra end jeg ankom. Efter en til to konsultationer føler jeg mig klædt på til at møde udfordringerne igen, men fra en ny position – til glæde for mig selv, men også for mine omgivelser. Jeg kan godt lide Kirstens lidt praktiske tilgang til udfordringerne, hvor jeg altid kommer der fra med redskaber til at kommer videre på.

— Britta, 65 år, Projektleder

Kontakt mig på tlf. 51 21 88 44 eller på email.
Jeg ser frem til at høre fra dig.

Ring til mig