UDTALELSER PARTERAPI
Jeg har gennemgået et parterapi forløb hos Kirsten, og kan af hele mit hjerte anbefale hende, som en utrolig varm, umiddelbar og nærværende terapeut. Mødet var omfattet af en stor gensidig tillid og ro, som gav en atmosfære, som åbnede mit sind dybt i en positiv retning. Kirstens personlige varme, og objektive professionalisme, kan jeg kun anbefale af hele mit hjerte.
— Lene J, 51 år, revisor
Vi har som par været til flere konsultationer i Aktiv Terapi, og vi haft et stort udbytte af disse konsultationer.
Atmosfæren under konsultationerne har været dejlig behagelig, men samtidig har der været masser af mulighed for at fortælle om de bagvedliggende årsager.
Aktiv lytning og uddybende spørgsmål, samt gode øvelser til at anskue problemstillingerne på en ny måde, har betydet meget for vores udbytte, og vi har især været begejstrede for de “praktiske” råd, som vi har fået med.
Vi har på intet tidspunkt følt konsultationerne som “abstrakt” eller som “højtflyvende teori”, – tværtimod har samtaler givet os et stort boost og masser af energi og inspiration at komme videre på med vores liv.
Min kontakt til Aktiv Terapi og Kirsten Rejmers opstod på baggrund af et forløb hos min kone, som i næsten et år var helt/delvist sygemeldt som følge af en psykisk diagnose. Min kone er færdigbehandlet og ikke længere tilknyttet det psykiatriske behandlingssystem. Denne “afslutning” betyder dog langt fra, at der ikke er masser af forhold for hende at tage vare på, og med henblik på at på styrket det psykiske beredskab valgte hun i direkte forlængelse af behandlingsforløbet at opsøge Aktiv Terapi.
Dette blev en stor øjenåbner for hende, og det havde især stor virkning, at samtalerne tog afsæt hendes situation her-og-nu. Forløbet i det psykiatiske behandlingssystem fyldte ikke meget, derimod havde nuet og fremtiden en stor plads i samtalerne, og focus var meget rettet mod de ændringer og forbedringer, som kunne sættes i værk for hende.
Under samtaler blev det – naturligvis – også drøftet, hvordan relationerne var på “hjemmebanen”, og meget tidligt blev det foreslået, at jeg skulle være med i en af samtalerne, og sådan kom det i vej, at jeg kom med til den tredje samtale, som derfor blev afviklet som en par-samtale.
Jeg skal her indskyde, at jeg havde mine forudfattede holdninger og meninger om hvad og hvordan parsamtaler hos en terapeut er, og jeg vil straks indrømme, at alle mine fordumme stort blev gjort til skamme. – Sikken oplevelse !!
Min begejstring skal søges i det forhold, at aktiv lytning kombineret mange spørgsmål hos Kirsten Rejmers om fortid, nutid og fremtid fik og har fået mig til at opfatte og se mange ting og forhold med helt andre øjne.
Efter par-samtalen besluttede vi, at jeg efterfølgende skulle tage nogle ene-konsultationer. Formålet med denne “øvelse” var både at sikre en større jævnbyrdighed i vores forhold, og samtidig få ændret min rolle i parforholdet fra at være den meget hjælpende og understøttende til den understøttende og ligeværdige partner.
Denne terapi har personligt været meget udbytterig for mig, men ene-terapien har også givet masser af inspiration, som efterfølgende har styrket individuelt os begge og ikke mindst været afsæt for mange samtaler og diskussioner derhjemme. Jeg tør godt påstå, at jeg nok havde fortsat i rollen som “hjælperen” – i stedet for som situationen er nu, hvor teraprien har åbnet for langt mere jævnbyrdighed i mit forhold, hvis ikke terapien Kirsten Rejmers havde været der.
Terapien hos Kirsten Rejmers har også omfattet det sexuelle, hvor filosofien har været, at netop sex er et effektivt våben for ømhed og nærhed. Terapien om det sexuelle har taget udgangspunkt i, hvordan ømhed og nærhed kan genskabes og medvirke til at understøtte de andre aktiviteter, som terapien indeholder. Jeg skal gerne indrømme, at det har været grænseoverskridende at drøfte og snakke om sex, men emnet blev straks “gjort meget jordnært”, og outputtet var masser af brugbare værktøjer og øvelser, som i tilgift efterfølgende har givet grundlag for sjove og udbytterige diskussioner.
— Annita & Klaus
Vi havde længe gået og overvejet parterapi, fordi vi så gerne vil hinanden, men også bare kan snakke meget langt forbi hinanden og ind i mellem ende med at stå meget langt fra hinanden. Der havde vi i denne omgang stået skræmmende længe. Med 2 små børn er der rigeligt med logistisk og praktisk, der skal klares og masser af kærlighed med de to. Vi endte et sted, hvor vi kun delte det praktiske. Vi fik anbefalet Kirsten af en Sheila var i forløb hos. Sheila er selv terapeut og har derudover meget erfaring med dette rum på begge sider af bordet. For Martin var det nyt land. Det skulle derfor være en, der kunne skabe tilliden hos os begge med de meget forskellige forudsætninger. Derudover søgte vi en, der både var skarp terapeutisk og intuitivt. Det fandt vi virkelig i Kirsten. Allerede efter første samtale var vi begge helt trygge og havde brugbare ting at arbejde videre med. Efter få samtaler er vi nu i stand til, at fange os selv og hinanden på de steder, hvor vi før begyndte at trække os fra hinanden. Nu tør vi hinanden og vælger hinanden. Kærligheden til hinanden har nu igen sin egen plads i familielivet mellem kærligheden til børnene og alt det praktiske.
— Sheila og Martin
Kontakt mig på tlf. 51 21 88 44 eller på email.
Jeg ser frem til at høre fra dig.