SEXOLOGI

Jeg har valgt at supplere mine uddannelser som psykoterapeut og parterapeut med en uddannelse som sexolog, da jeg i min klinik ofte oplever, at mange har besvær af seksuel karakter, og ofte har svært ved at tale om det, da der kan være en masse skyld og skam forbundet med seksualiteten.

Jeg oplever, at det bliver nemmere for mine klienter at tale om seksualitet, når de ved, at jeg også er sexolog, og jeg spørger naturligt selv mere ind til det, når jeg har klienter.

I min klinik kan du komme både som enkeltperson, og som par. Jeg vil kunne rådgive og vejlede dig omkring både fysiske og psykiske aspekter omkring din seksualtiet, og kan supplere med mere terapeutisk tilgang, hvis der er behov for det.

Her er et udpluk af forskellige emner, som jævnligt bliver taget op:

  • Hvordan finder vi gnisten til at have lyst til at være intime sammen igen?
  • Hvordan kan der skabes grobund for at bevare seksualitet og intimitet i parforholdet, når der er en travl hverdag, og småbørn i familien?
  • Hvad kan der gøres, hvis manden i forholdet får rejsningsproblemer?
  • Det gør ondt, efter fødsel, hvordan kommer vi i gang igen med at have samvær?
  • Kan vi få mere kulør på vores seksualitet igen?
  • Hvordan kan vi være sammen seksuelt, når der er en joker, der hedder overgangsalder?
  • Er jeg homoseksuel, fordi jeg har lyst til en af samme køn, eller kan det ændre sig?
  • Hvordan tænder jeg min kvinde?

Jeg kan rådgive omkring handicap og sygdom i forhold til seksualitet.

Fungerer seksualiteten og nærheden ikke, kan mennesker blive ulykkelige og deprimerede, og dette kan påvirke alle områder af deres liv, så kom i gang, hvis du slås med den slags i dit liv.

 

Jeg er blevet interviewet af P4-Trekanten omkring den store undersøgelse om danskernes sexliv. Du kan høre interviewet på Youtube her

Kontakt mig på tlf. 51 21 88 44 eller på email.
Jeg ser frem til at høre fra dig.

Ring til mig