LINKS HJERNESKADE
Hjerneskadeforeningen
Arbejder for at skabe og opretholde kontakt mellem pårørende til mennesker med pludseligt opstået hjerneskade. Derudover arbejder vi for, at de hjerneskadede og deres pårørende får den bedst mulige sociale støtte. Derudover arbejder Hjerneskadeforeningen med indsamling og udbredelse af oplysning om hjerneskadernes natur, de hjerneskaderamtes særlige problemer, behandlings- og genoptræningsmuligheder, hjælpemidler, samt at støtte forebyggende arbejde.
Hjerneskadet.dk
Hører under Hjerneskadeforeningen. Der er et lukket forum, der henvender sig til pårørende til en med hjerneskade. Du vil få mulighed for at komme i kontakt med andre pårørende, som befinder sig i situationer, der minder om din. Derudover har de samlet en række informationer, som kan være nyttige, når man pludselig bliver pårørende til en med hjerneskade.
HjerneSagen
HjerneSagen er en privat landsdækkende forening, for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, deres pårørende og andre interesserede. HjerneSagen arbejder blandt andet for at forebygge, at mennesker rammes af blodprop eller blødning i hjernen, at sikre bedst mulig behandling, og genoptræning af ramte, samt at sikre bedst mulig støtte til de ramte og deres pårørende.
Viden til gavn
Viden til gavn for hjerneskadede indsamler, udvikler, bearbejder og især formidler viden om mennesker med erhvervet hjerneskade. Videnscenter for Hjerneskade ophørte som selvstændigt center 1. jan. 2011. Det kom ind under Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri under Socialstyrelsen. Videncenter for Hjerneskade hedder nu Viden til gavn.
Videncenter for Handicap og Socialpsykiatri
Viden til gavn. Her kan man læse om ældre, børn og unge, udsatte og handicappede. Fra Socialstyrelsen. Der står ligeledes om deres udgivelser og aktiviteter. Og VISO har også til huse her.
Hjernekassen
Socialministeriet har lavet denne hjemmeside, som er inspiration, viden og værktøj om hjerneskader til kommunen, men den er også rigtig god for hjerneskadede og pårørende. Den er skrevet på godt dansk, og er lige til at gå til.
UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen (tidligere PTU)
Målgruppe Mennesker med nedsat fysisk funktionsevne, som følge af polio, whiplash, rygmarvsskade eller øvrige trafik- og ulykkesskader.
Formål/aktivitet UlykkesPatientForeningen og PolioForeningens formål er, at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for vores målgrupper. Foreningerne driver SpecialHospitalet for ulykkespatienter og poliopatienter, der yder helhedsorienteret, professionel og tværfaglig genoptræning og rehabilitering på højeste niveau til patienter multiple traumer og polio. Ligeledes driver de HandicapBilistCentret, der er højt specialiseret i at få mennesker med et handicap til at køre bil.
Foreningerne tilbyder en lang række medlemsfordele og mere specialiserede ydelser inden for:
– Rådgivning og støtte
– Træning og motion
– Kurser og arrangementer
– Information og viden
– Ferie og fritid
Foreningerne søger altid frivillige, der har lyst til at blive en del af vores forening og arbejde, da der hele tiden er brug for nye, gode kræfter og ideer.
De fleste frivillige i foreningerne vælger at give en hånd med, fordi sagen giver god mening for den enkelte. Mange opdager også, at frivilligt arbejde giver ekstra indhold i tilværelsen, et godt netværk, nye kompetencer og oplevelser, der udvider ens horisont.
— ulykkespatient.dk
— polio.dk
— specialhospitalet.dk
— handicapbilist.dk
Ældresagen
Ældresagens frivillige støtter dem, som har brug for ekstra hjælp i hverdagen, har brug for omsorg og nærvær, eller gerne vil deltage i aktiviteter og arrangementer i Ældresagens netværk. Specielt deres socialrådgiverhjælp bliver anbefalet.
Kontakt mig på tlf. 51 21 88 44 eller på email.
Jeg ser frem til at høre fra dig.