Du har brug for hjælp, for at kunne løse arbejdsrelateret stress. Alle kan have god gavn af at lære forskellige metoder at kende, til at håndtere stressede situationer, og den enkelte har medansvar i forhold til at håndtere og sige fra over for stress på arbejdspladsen.

1. Skab overblik

Det allerførste du skal gøre, når du møder er, at du kan søge at skabe et overblik over dine arbejdsopgaver for den dag, hvis det er muligt.
Find ud af, hvad du skal nå, vær realistisk. Hellere sætte lidt for for meget tid af til opgaver, end for lidt, så du ikke kommer til at føle, at du er bagud. Det er forøvrigt også godt at mærke at man lykkes.
Det kan være en god ide at skemalægge tilbagevendende opgaver, gerne på samme tid hver dag.
Hvis du kan få overblik over, hvilke møder og arbejdsopgaver, og sætte det i forhold til dagens arbejdstid, så kan du se, om arbejdsmængden passer med den tid, der er til rådighed. Ellers må du justere dine forventninger til, hvad du vil nå i løbet af dagen.

2. Prioriter dine opgaver

Når du har skabt overblik over din dags opgaver, skal de prioriteres. En god prioritering afhænger af, at du klart har defineret hvad du vil nå i løbet af dagen, og hvis du har en strategi i forhold til at nå det.
Det er selvfølgelig vigtigt at kunne prioritere ud fra, hvad der er vigtigst netop nu. Har du svært ved denne del, er det vigtigt, at du får hjælp til at definere det. Det kan være ved f eks at spørge din chef, hvis du tvivler på, hvad der skal prioriteres højest.
Det kan være nødvendigt at justere sin prioriteringsliste flere gange dagligt. Få evt. hjælp til det. Dette er med til at dæmpe dit stressniveau, så du har overskud til selv at kunne gøre det hen ad vejen. Når du får prioriteret, vil du få overskud til at kunne foretage rationelle og bevidste valg, som også kommer din virksomhed til gavn. Dette er med til at give god arbejdsglæde. Efter prioriteringen kommer planlægningen af arbejdsopgaverne.

3. Planlægning

Planlæg de prioriterede opgaver, og hold fast i det, du har planlagt. Skaf dig overblik, om du selv kan løse opgaverne, eller om du har brug for hjælp, eller vejledning undervejs, så du ikke
strander med opgaven. Dette skaber utilfredshed. Er der forskel på dit energiniveau i løbet af dagen, skal du skemalægge de mest krævende opgaver, på de tidspunkter, hvor du har mest energi. Mange har mest energi om morgenen eller formiddagen. Virker en opgave for stor, så se om du kan dele den op i mindre processer, så det bliver lettere at gennemskue. Har du brug for ro til nogle af dine opgaver, så aftal det med dine kolleger eller din chef, så du får skabt den nødvendige ro. Husk at der også findes uforudsete opgaver. Skab plads til dem, så de ikke overrasker dig. Det er ikke urealistisk at planlægge godt halvdelen af din dag, og give mulighed for at imødekomme de aktiviteter, der ikke er planlagte, og som kan være med til at give dig følelsen af ikke at slå til. Det er selvfølgelig også vigtigt at skabe overblik over de arbejdsopgaver, der er større end at de kan løses på den enkelte dag. Skaf dig evt. hjælp til dette. Dette kan evt. være nødvendigt at afstemme med den, der skal hjælpe dig, hvordan dette kan blive muligt, så det ikke går ud over vedkommendes egne arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at du føler, at du har overblik over dine opgaver, dette kan betyde, at du har brug for at have overblik mere end en dag frem.

Når du har brug for at uddelegere en opgave, kan det være vigtigt, at:

• Vælge den kollega, du både har tillid til, og ved at vedkommende har tid til at udføre opgaven
• Lav tydelige aftaler, så I begge ved, hvad der forventes
• Sikre dig, at din kollega har forstået opgaven
• Du er parat til at træde til, hvis din kollega får brug for hjælp undervejs
• Undlade at blande dig, hvis der ikke er brug for det

4. Dagen afrundes

Inden du slutter din dag, er det vigtigt at bruge lidt tid til at planlægge dine opgaver for næstkommende dag. Det skaber overblik, og du kan gå hjem og vide, at du er på forkant med tingene. Som udgangspunkt er det bedst ikke at have arbejdsopgaver med hjem. Hvis du er nødt til at tage arbejdsopgaver med hjem, er det en god idé, at du, før du forlader arbejdet, præcis planlægger, hvilke opgaver du skal nå om aftenen. Så du sikrer dig, at du har de nødvendige ting med hjem, og gør op med dig selv, hvor meget tid, du forventer, at det vil tage. Vær dog opmærksom på, at det er bedst ikke at dele sine opgaver op på den måde. Måske kan opgaven udsættes til i morgen. Den største stress skabes ved opgaver, du tager med hjem, og ikke når at få kigget på.

5. Én ting ad gangen

Får du gjort én ting ad gangen? Kan du koncentrere dig om din opgave? Hvis det er muligt, så gør din opgave færdig, før du starter en ny, og undlad at gemme information, du ikke behøver. Unødvendige ting, der hober sig op, ødelægger ofte koncentrationen.

6. Husk pauser

Selv en lille pause kan være en opladning, der tilfører dig mere energi. En pause kan være mange ting. Du kan hente en kop kaffe eller te, måske er der tid til at gå en kort tur, og trække frisk luft. Det kan også være at løse en let opgave, som for eksempel at hente papir i printeren, eller få besvaret et par e-mails. Derved kommer der afveksling fra de mere krævende opgaver. De af dagens opgaver du kan sætte flueben ved, virker afstressende. En pause kan også være, at du taler kort med en kollega, men undersøg, om vedkommende har tid til dette.

7. Lev sundt

Har du mulighed for det, så brug kroppen. Sørg for at få indført skridt i din hverdag. Det at røre sig, er en vigtig ting, for at føle sig godt tilpas. Vælg at tage trapperne i stedet for elevatoren for motionens skyld. Er du anspændt i skuldrene eller nakken, er det en god ide at lave øvelse, mens du sidder på din stol, at bevæge hovedet relevant. Rejs dig evt op og stå op ved din arbejdsplads.

Det er rigtig vigtigt at motionere, når du er stresset, fordi reaktionen på en stresset situation begrænses, hvis du holder din form ved lige, fordi du derved også får ilt til hjernen. Det er vigtigt dagligt kortvarigt at få din puls op over 120, dette er med til at holde blodtrykket stabilt. Kan du motionere en halv time dagligt, hvor du sveder og får pulsen op, er det godt nok til at komme i en form, som er navnlig i stressende situationer.

Ophobede stresshormoner, fra en hektisk dag, bliver forbrændt, når du dyrker motion. Selv om du har travlt, er det vigtigt at holde frokostpausen. Kroppen behøver energien, og det at holde frokost er desuden en pause fra arbejdet. Drik masser af vand i løbet af dagen, og spar på kaffe og cigaretter.

8. Din vejrtrækning

Dybe ind- og udåndinger virker afstressende. Lige før du skal i gang med en opgave (eller måske fremlægge en opgave), kan du med fordel trække vejret dybt ned i maven 10 gange.

9. Kommunikation bliver vigtig

Kommunikation skal være så klart og tydeligt i forhold til dine omgivelser, hvad enten det drejer sig om kolleger, leder, venner eller familie. Vis klart, hvad du har brug for, hvilke problemer du har, spørg om hjælp, hvis du har brug for det. Stress er ofte svært at tale om på en arbejdsplads. De medarbejdere, der selv har oplevet, eller oplever stress, holder ofte kortene tæt indtil kroppen. Det kan der være flere forklaringer på, for eksempel:

De håber på det går over, hvis de yder en ekstra indsats.

Det er vigtigt at vide, at kroppen ofte reagerer fysisk på stress, hvor du kan tro, at der er noget andet galt. Det er vigtigt at undersøge, om hovedpine, hjertebanken, svimmelhed, hukommelsessvigt og lignende kan skyldes noget fysisk.

• Du kan frygte at tabe anseelse hos chefen, kollegerne og måske familien
• Du  vil ikke indrømme, at du har mistet overblikket, og ikke længere har følelsen af at have styr på dit arbejde
• Du er bange for at blive fyret
• Du tør ikke se problemet i øjnene. Det forpligter at erkende, at du er stresset, og at konsekvenserne, f. eks sygemelding, kan virke uoverskuelige og angstprovokerende
• Det reducerer følelsen af stress, hvis du vælger at tale med andre om det. Og en uoverkommelig opgave, kan blive mere overskuelig, når du har talt den igennem med andre. Myten om, at stress vokser, hvis det først italesættes, er ikke sand.
• Samtalen skal gribes rigtigt an, hvis du har en medarbejder eller kollega, der er stresset, men som har overskud til at henvende sig og bede om hjælp, derfor skal samtalen gribes rigtigt an:
• Det vigtigste er, at du afsætter den tid, der er brug for, inden du påbegynder samtalen
• Lytter og spørger og interesserer dig for, hvad der stresser vedkommende
• Ikke starter med at give kollegaen gode råd. Nogle gange har kollegaen bare brug for luft
• Du kan desuden bede en nær kollega reagere, hvis han eller hun oplever, at du er stresset. Du kan miste overblikket og evnen til at bede om hjælp.

10. Adskil arbejdsliv og privatliv

Sørg for at adskille arbejde fra privatliv. Fokusere, hvis det er muligt, på dit arbejde, når du er på arbejde, og på din familie, venner eller fritidsaktiviteter, når du har fri. Skab dig et overblik over, hvad du kan og vil i din fritid, og vær realistisk, så dine ønsker harmonerer med din tid, din økonomi og din familie. Økonomien kan være en stor stressfaktor for mange. Sørg for at sænke barren i forhold til krav og ønsker.

Det kan også være nødvendigt at planlægge ugen derhjemme, evt. i samråd med din partner, så du ved, hvornår der skal købes ind, hvilke dage du skal hente og aflevere børn. Det giver overblik, og mulighed for at bede om hjælp, hvis der skulle være brug for det. Husk, at de råd, der gælder for stresshåndtering på arbejdspladsen, med stor fordel kan benyttes i privatlivet også.